Kristoffer Hersnack Kaad

Kristoffer Hersnack Kaad

Klavier

Jeg hedder Kristoffer Hersnack Kaad, og er født og opvokset i Frankrig, hvor jeg fra en tidlig alder begyndte at spille klaver. Som 12-årig flyttede jeg til København, hvor jeg mødte den russisk-danske pædagog Bella Zapolski, som fik stor betydning for min pianistiske udvikling, indtil jeg i 2013 blev optaget på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i prof. Jens Elvekjærs klaverklasse, hvorfra jeg færdiggjorde min kandidatuddannelse i 2020. I foråret 2018 fik jeg desuden muligheden for at tage til Frankrig igen, da jeg blev jeg udvalgt til at studere et halvt år på Frankrigs mest eftertragtede konservatorium - CNSM de Paris hos prof. Denis Pascal. Jeg har altid syntes, at det var spændende at undervise, og har i løbet af hele min uddannelse haft stor glæde af at følge en gruppe klaverelever ved siden af studiet. Jeg er derfor rigtig glad for, at være blevet klaverlærer på Sankt Petri Musikskole, og jeg ser frem til et år fyldt med musik og klaverspil.