Berit Becker Ringtved
Jeg er uddannet pædagog fra Hjørring seminarium(for mange år siden ). Jeg kom til København for godt 3 år siden. Da begge mine sønner også bor i København, tænkte jeg, at jeg også var blevet parat til at forlade det mørke Jylland og efterleve en drøm om at bo i København, som jeg har haft i mange år. De seneste år har jeg arbejdet som socialpædagog i socialpsykiatrien. Jeg fik hurtigt job i Hellerup, hvor jeg har arbejdet i et socialpsykiatrisk botilbud. Dog har jeg efter en tid, hvor jeg har rejst boet lidt forskellige steder bl. a Spanien og Berlin, tænkt, at jeg godt kunne tænke mig at arbejde med børn igen. Da jeg selv har en tysk mor og derfor er vokset op tosproget, tænkte jeg, det kunne være interessant at arbejde et sted, hvor jeg kunne bruge mine tyskkundskaber og min uddannelse som pædagog på en ny og spændende måde. På Sankt Petri Skolen har jeg fået den helt fantastiske mulighed at være en del af både børnehaven og SFO’en. Jeg synes, det er rigtig spændende at få et indblik i hverdagen begge steder. Jeg render således over gaden mellem børnehave og skole, og er derfor at finde begge steder, hvis nogle skulle undre sig ! Privat har jeg som nævnt to sønner på hhv 28 og 31 år, og er lige blevet farmor til en lille pige, så tænker min fritid kommer til at gå rigtig meget med dette meget snart.